Klubnyheder

Talentspillere udgjorde 25% af holdkortet mod TSØ

15. marts 2022, 11.23

Hele fire spillere fra Ajax Københavns U17 og U19 hold var at finde på holdkortet i fredags, da Herrerne tog en meget vigtig udesejr over Team Sydhavsøerne i herrernes 1.division.

De fire drenge indgår i den U-talenttrup hvor spillerne træner med 1.divisionsholdet én til to gange ugentligt som en del af talentudviklingsstrategien i Ajax København.

I den fede kulisse i Maribo Hallerne med ca. 900 tilskuere blev det til spilletid til de to venstre fløje William Emil Pedersen (U19) og Emanuel Dahl Klitland (U17). Sidstnævnte fik sin senior debut for 1.division herrerne. Stort tillykke til Emanuel der til daglig er elev på Ajax Københavns håndboldakademi, AJAX København Sportsgymnasium - AKS. Ligeledes skal der lyde et stort tillykke til hans tidligere klubber: Gunslevholm Idrætsefterskole, HIK Håndbold, Rødovre Håndboldklub, Gladsaxe HG.

På holdkortet, dog uden spilletid på banen, var også Rasmus Peluffo Johansen (U17) og Yafet Tesfazghi (U19). Yafet, der er højre fløj på U19 Liga holdet har stadig sin debut tilgode.


Talentmængden er stor i Ajax København og mon ikke vi får at se flere af disse dygtige, unge spillere på den øverste hylde i fremtiden.


Godt arbejde af de unge drenge!